Galleri Wärme - a Copenhagen Gallery for Contemporary Art

Anna Kristina Svensson
Tekst & musik: Bo Otterstrøm
Anna Kristina Svensson blev født den selvsamme sommerdag,
som Øresundsbroen åbned’ med mange svenske og danske flag.
Det var den første julidag i vort årtusinde,
og fremtiden lyste klart og nærmest berusende.
Anna Kristina Svensson er vokset op i Malmø by
og hun husker selvklart ikke dengang, broen var ganske ny.
Men det, som var helt fantastisk, bliver let selvfølgeligt,
man bliver vant til turen, hvis man ta’r den ganske tit.
Anna Kristina Svensson ta’r dagligt toget til København.
Der ligger hendes arbejde, hvor hun slider og er til gavn
Det går let hen over vandet både nat og dag,
så selv om hun krydser grænsen, er det hurtigt og ingen sag.
Anna Kristina Svensson ser ikke det som noget udenlandsk.
for Skåne og alt det svenske i syd kan kaldes for gammelt dansk.
Den bedre løn betaler sagtens tiden i et tog
og på hendes job der har de engelsk som arbejdssprog.
Sådan er der så meget, noget gammelt og noget nyt,
og inden vi ved af det, så har afgangssignalet lydt.
Noget er et fremskridt, andet er tilbagegang,
men i dag er vejen kortere, end den var engang.
Store Torv
Tekst & musik: Bo Otterstrøm
Hr. Svensson bor i Malmø og går ofte tur i by’n,
så rådhuset på Store Torv er ham et velkendt syn.
Han tænker ofte på, hvad mon den bygning mon har set,
for den var dansk, da den var ung, og mange ting er sket.
På Store Torv der har vi også kongen højt til hest;
Karl Gustav krydsed’ isen først på Lillebælt fra vest.
Han kom fra kamp i Polen, men da Danmark ville krig,
Så styred’ han mod nord og tænkte, lykken stod ham bi.
Det blev til fred i Roskilde, så Sverige blev helt,
Men Danmark kunne ikke tåle, at det nu var delt.
Vi priser ofte duen, som vi kalder fredens fugl,
Men synger højt om helt: Tordenskjold og ham Niels Juel.
Det ku’ ha’ været blevet ved, måske helt til i dag,
Men det blev også til en større europæisk sag.
For alle store magter havde helt den samme grund,
At intet enkelt land sku’ kontrollere Øresund.
I dag så har vi bygget bro og læget tidens sår,
men tænk engang, at der sku’ gå så mange hundred’ år.
Men nu har vi så telefon og internet med mer’
så vi kan tale med hinanden, spørge hvad der sker?
Nu lever vi af det vi kan og så af det vi ved
og handelen med Sverige gi’r ganske god besked:
og bli’r Hr. Svensson træt af Malmø, skønt den stadig dur,
så rejser han fra Copenhagen Airport tur-retur.